Print Friendly, PDF & Email
Kilde:Kristeligt dagblad

massebetegnelsenMange danskere over 65 år føler sig stigmatiseret af massebetegnelsen ældre. Landets ældste har nemlig aldrig været mere friske og skarpe, end de er i dag

En million danskere er over 65 år. Det er næsten en femtedel af landets befolkning. Flere er raske og sunde i en høj alder, og en voksende gruppe arbejder stadig efter deres 65 års fødselsdag. Derfor er det misvisende at bruge massebetegnelsen ældre om gruppen, mener Lis M. Frederiksen, der er journalist, tidligere informationschef for Kongehuset - og 70 år gammel.

Nu må det være slut med massebetegnelsen ældre. Vi er lige så forskellige som alle andre befolkningsgrupper, skriver hun i et debatindlæg i Politiken.

Vi er voksne, indtil vi bliver gamle (..) men indtil vi kommer dertil, kan det på mange af os virke direkte fornærmende at blive puttet ind i den der ældrebås.

Lis M. Frederiksen påpeger i sit debatoplæg det skred, der er sket i befolkningens opfattelse af gradbøjningen af tillægsordet gammel. Gammel, ældre, ældst hedder det, men betegnelsen ældre bruges i dag som massebetegnelse for alle over 60 år, mens betegnelsen gammel har fået betydning af de endnu ældre eller svagere borgere.

Hun bakkes op af chefkonsulent hos Ældre Sagen, Margrethe Kähler, som også har iagttaget en mere negativ opfattelse af begrebet:

Der er stadig en negativ kultur omkring betegnelsen ældre den forbindes især med svækkelse. Folk opfatter det negativt at blive betragtet som ældre, for de føler, at der bliver sat en etikette i panden på dem, hvor der står, at de er ældre, og at de derfor ikke er attraktive på arbejdsmarkedet, ikke er attraktive som kvinde eller mand eller ikke er værd at satse på i det hele taget. Men ældre er i dag ti år yngre end generationen før, de fungerer bedre i hovedet og de fortsætter i længere tid på arbejdsmarkedet. Når kulturen langsomt begynder at acceptere, at en højere alder ikke er noget negativt, så vil de selv se på deres alder med stolthed, siger Margrethe Kähler.

Hun mener dog ikke, at den negative holdning til begrebet ældre går igen i selve opfattelsen af det at ældes:

Optimismen over for det at blive ældre i dag hænger nok sammen med de værdier, som 68-generationen har, hvor man vil respekteres som den person, man er, uanset ens alder. Der er en modstand imod at skjule sin alder, for det er blevet mere cool at være gammel, og der er en gryende stolthed omkring det. I dag bliver mange folk også længere på arbejdsmarkedet. De mener, at de er fit for fight, og de kræver, at man respekterer deres alder og deres personlighed, mener Margrethe Kähler.

Ældre Sagen har tidligere undersøgt opfattelsen af alder hos de danskere, der er over 60 år. Heraf fremgår det, at de fleste synes, at betegnelsen senior er mest passende.

Betegnelsen bruges ellers typisk af folk i 60-års alderen, mens betegnelsen ældre bruges om folk i 70-års alderen, og betegnelsen gammel bruges mest af folk i 80-års alderen. Derudover er der betegnelsen 50+, som de fleste mener gør sig bedst på skrift, mens en del helst ikke vil bruge en aldersbetegnelse.

Danskernes levevilkår er i det hele taget i forandring, og ældre er ikke en så homogen gruppe, som selve betegnelsen kunne lægge op til. Det viser en nyere undersøgelse, som er blevet publiceret i medicinjournalen The Lancet, og som blandt andet er forfattet af Kaare Christensen, der er professor ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet. Ved at studere grupper af folk, som er født i henholdsvis 1905 og i 1915, viser det sig, at den sidstnævnte gruppe lever længere og er intellektuelt bedre fungerende end gruppen født i 1905. De mennesker, som var født i 1915 havde 32 procent større chance for at nå de 95 år end dem, som var født i 1905.

Med en forlænget levetid og en højere livskvalitet er det måske på tide at overveje definitionen af gammel, ældre og ældst.


Penjob gør det nemt at finde kvalificeret medarbejder