Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutering

folkepensionArbejde og folkepension

Folkepensionister kan arbejde et vist omfang, uden at det får indflydelse på størrelsen af pensionsydelserne.

Folkepensionister kan arbejde et mindre antal timer, uden at det får indflydelse på størrelsen af pensionsydelserne. Man kan altid tjene 60.000 kr. ved at arbejde, uden at det fører til nedsættelse af pensionstillæg eller andre tillæg. Mange kan også tjene mere end 60.000 kr. i arbejdsindtægter uden nedsættelse af pensionen, men det afhænger af, hvilke andre indtægter man har fra ATP, private pensioner eller andet.

Hvor mange timer kan man arbejde?

60.000 kr. i arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag om året skal ikke tælles med, når man beregner, hvad en pensionist har ret til i pensionstillæg og andre tillæg. Dette betyder, at pensionister, kan tjene op til 60.000 kr. uden at skulle bekymre sig om, at deres pensionsydelser bliver mindre.

Grænsen på 60.000 kr. svarer fx til, at man kan tjene omkring 120 kr. i timen efter arbejdsmarkedsbidrag i 500 timer årligt. Hvilket igen svarer til godt 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse eller knap 10 timers arbejde hver uge hele året.

Hvad er reglerne for nedsættelse?

Den pension, som en folkepensionist er berettiget til, afhænger af ikke kun af arbejdsindtægten, men også af hvilke øvrige indkomster, der er ud over folkepensionen. Dvs. jo større indkomst ved siden af folkepensionen, desto mindre pension er man berettiget til.

Pensionister, der ikke har formue og kun har en lille indkomst ud over pensionen, har ret til ældrecheck (supplerende pensionsydelse) samt varme- og helbredstillæg.

Andre med en lidt højere indkomst får ikke ældrecheck, men de har fortsat ret til både folkepensionens pensionstillæg og folkepensionens grundbeløb.

Andre igen har så høj en indkomst, at de alene har ret til folkepensionens grundbeløb. Har man en arbejdsindkomst på over et vist beløb om året, bliver folkepensionens grundbeløb også gradvist nedsat og bortfalder til sidst.

Dog virker 60.000 kr.-reglen sådan, at man kan tjene 60.000 kr. i et kalenderår ved personligt arbejde uden konsekvenser for pensionstillæg og andre tillæg. Det gælder uanset størrelse af ens øvrige indtægter.

Hvad betyder arbejdet for boligydelsen?

Pensionister skal være opmærksomme på reglerne for boligydelse. Om man får boligydelse, og hvor stor den er, afhænger bl.a. af ens indkomst: Jo højere indkomst, desto lavere boligydelse. Til lejere gives ydelsen som en månedlig ydelse uden tilbagebetalingspligt, mens ejere kan få et lån.

I forhold til netop boligydelsen er det ligegyldigt, hvor indkomsten stammer fra. Al indkomst tæller med, når det skal beregnes, hvor høj en ydelse, man er berettiget til.

Derfor vil en ekstra arbejdsindkomst betyde, at boligydelsen kan blive lidt mindre, end den ellers ville have været.

Boligydelse

Hvornår skal man give Udbetaling Danmark besked?

Folkepensionen bliver beregnet på baggrund af ens aktuelle indkomst. Hvis indkomsten ændrer sig betydeligt – fx fordi man tager et arbejde – har man som udgangspunkt pligt til at give Udbetaling Danmark besked. Pensionen skal nemlig genberegnes og evt. reguleres. Undlader man at underrette Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark kunne kræve for meget udbetalt pension tilbagebetalt.

60.000 kr.-reglen betyder, at man ikke har pligt til at underrette Udbetaling Danmark, hvis man får et arbejde, hvor man tjener under 60.000 kr. pr. kalenderår. Det har nemlig ikke betydning for pensionens størrelse.

Modtager man boligydelse, har man dog pligt til at henvende sig til Udbetaling Danmark og få genberegnet boligydelsen – også selvom arbejdet giver under 60.000 kr. i indtægt årligt.

Til borgere

Det er Udbetaling Danmark, som tilkender og udbetaler folkepension. Hvis du ønsker personlig vejledning om folkepension, vil oplyse om ændringer i dine forhold eller andet i forbindelse med en konkret sag, skal du kontakte Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har også mulighed for at foretage en vejledende beregning af pensionen.

Kilde:Penge og Privatøkonomi

Sådan undgår du modregning i din folkepension

sadan undgar modregning i din folkepensionHvis din indkomst er for høj, kan du blive modregnet i din folkepension. Her er nogle tips til at styre uden om fælderne og få den fulde folkepension.

Foto: istockphoto.com 

Alle danske statsborgere har ret til folkepension. Den består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for alle, mens pensionstillægget er større for enlige.

Hverken grundbeløbet eller tillægget er helligt – har du indkomst ved siden af din folkepension, kan du blive modregnet i begge ydelser.

I 2017 må du tjene 316.200 kr. på at arbejde, inden dit grundbeløb bliver sat ned. Tjener du mere end 554.500 kr., frafalder retten til grundbeløb helt.

Udskyd hvis du tjener meget

Derfor er det første råd fra Anders Valdemar Juhl, uvildig pensionsrådgiver, da også at være opmærksom på din indkomst, når du har ret til folkepension.

”Fortsætter du med at arbejde, kan det give mening at udskyde udbetalingen, til du arbejder mindre eller helt stopper med at arbejde,” siger han.

Dels undgår du hel eller delvis modregning i din pension, men opnår også en fordel mere.

”Du får en venteprocent, så du opnår en højere udbetaling,” siger Anders Valdemar Juhl.

Udbetaling Danmark oplyser, at det som regel kan betale sig at udskyde folkepensionen, hvis du forventer at tjene mere end 400.000 kr. om året.

Sværere at undgå modregning i pensionstillæg

Det er sværere at vige uden om modregning i pensionstillægget. Tillægget er i modsætning til grundbeløbet afhængigt af en eventuel samlevers indkomst og stort set alle indkomsttyper tæller med i regnskabet.

Er du enlig, begynder modregningen allerede ved en samlet indkomst på mere end 69.800 kr., mens det for pensionister i parforhold starter ved 140.000 kr.

Spred udbetaling af arbejdsmarkedspensioner

”Uanset, om du har en ratepension, en livrente, aktieindkomst, ægtefællepension eller andet, tæller denne indkomst med i regnskabet,” siger Anders Valdemar Juhl.

Undtagelsen er en aldersopsparing – læs mere længere nede.

Anders Valdemar Juhl anbefaler at regulere i udbetalingen fra dine arbejdsmarkedspensioner.

”Har du f.eks. en ratepension, der typisk udbetales over 10 år, kan du forlænge udbetalingsperioden til 17 eller 18 år. Du får oven i købet et tillæg for det,” siger han.

Vent med at få udbetalt pensioner

Du kan også helt vente med at få dine arbejdsmarkedspensioner udbetalt.

”Du kan vente med at hæve din ratepension, til du f.eks. er 70. Den skal bare være udbetalt 25 år efter din efterlønsalder,” siger Anders Valdemar Juhl.

Overvej aldersopsparingen

Du kan også med fordel se mod aldersopsparingen som pensionsform som et supplement til – eller erstatning for – ratepension og livrente.

”Aldersopsparing har fået for lidt opmærksomhed,” siger Anders Valdemar Juhl.

”Den modregnes ikke i din folkepension, heller ikke i udbetalingsåret,” siger han.

Du er til gengæld ikke fradragsberettiget for dine indbetalinger til aldersopsparingen, så i opsparingsårene er den ”dyrere” at indbetale til, fordi dit rådighedsbeløb vil være større med indbetalinger til ratepension og livrente, der giver ret til skattefradrag i indbetalingsåret.

Du må indbetale 29.600 kr. på en aldersopsparing i år.

”Den er særligt aktuel for dem, der ikke betaler topskat. For dem, der gør, kan den være et fint supplement til ratepensionen,” siger Anders Valdemar Juhl.

Forbered dig før pensionsalderen

”Det er selvfølgelig ikke så aktuelt for en 25-årig at tænke i pensionsudbetalinger allerede nu, men det kan være en god idé at se på fordelingen af pensionsudbetaling 10-15 år før pensionsalderen,” siger Anders Valdemar Juhl.

Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver for at få rådgivning, om det kan betale sig for dig.

Lav din egen pensionsopsparing

Hvis du dropper pensionsordninger og i stedet selv sparer op i frie midler, bliver du ikke modregnet, da du ikke har nogen udbetalinger.

Er de frie midler investeret, skal du dog betale aktieskat, når du realiserer din gevinst – og denne gevinst modregnes dit pensionstillæg. Desuden går du også glip af et par fordele ved pensionsordningerne - f.eks. den lave afkastskat på 15,3 pct. Til sammenligning beskattes aktieindkomst med 27 pct. for gevinster op til ca. 50.000 kr. og derefter med 42 pct.

skatKilde: Ældresagen

Tjen 60.000 kr. uden at påvirke din folkepension

Som folkepensionist må du tjene 60.000 kr. pr. kalenderår, uden at du bliver sat ned i pensionstillæg eller tillægsprocent. Men arbejdsindtægten har betydning for din boligydelse.

Beløbet på de 60.000 kr. pr. kalenderår er før skat, og efter at dit AM-bidrag er trukket . Du skal betale skat inkl. AM-bidrag af hele din arbejdsindtægt.

Så længe din årlige arbejdsindtægt er under de 60.000 kr., påvirker arbejdsindtægten ikke dit pensionstillæg eller din personlige tillægsprocent.

Dit fradrag er personligt

De 60.000 kr. om året gælder for de indtægter, du selv har ved personligt arbejde. Det vil sige lønarbejde og selvstændig virksomhed.

Din ægtefælle eller samlever kan ikke få del i dit fradrag.
Fradraget gælder et kalenderår

Fradraget på de 60.000 kr. gælder for et helt kalenderår. Det er uden betydning, om du har en løbende indtjening over hele året, eller du tjener alle pengene på to måneder.

Du kan tjene 60.000 kr. på et år, før din arbejdsindtægt indgår i beregningen af pensionstillæg og din personlige tillægsprocent.
Det år du bliver folkepensionist

Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler for det år, hvor du bliver folkepensionist.

Fradraget bliver justeret i forhold til, hvor mange måneder du er på folkepension i det kalenderår. Hvis du fx er på folkepension i 4 måneder, er dit fradrag i det kalenderår 20.000 kr.
Hvis du får boligydelse

Har du indtægt fra et arbejde, vil indtægten indgå i beregning af din boligydelse. Det gælder også, hvis din indtægt er under 60.000 kr. om året.
Indtægt over 322.500 kr.

Tjener du mere end 322.500 kr. om året ved personligt arbejde, bliver grundbeløbet i folkepensionen sat ned. Her gælder fradraget på 60.000 kr. ikke.

Har du en arbejdsindtægt på over 322.500 kr. før skat, men efter AM-bidrag er trukket fra, så bliver dit grundbeløb sat ned med 30 procent af den del af indkomsten, der overstiger 322.500 kr. Det gælder både gifte, samlevende og enlige.

Kilde: socialeydelser.dk/

Regler for folkepension og arbejde

Folkepension er så godt som den eneste indkomst for mange danskere over 65 år. Men selv om du modtager folkepension, så er der fortsat mulighed for at arbejde ved siden af.

 

Hvis du vælger at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension, så skal du dog være opmærksom på at give besked om dette, da det kan påvirke det månedlige beløb som du modtager i folkepension.

Dette er relevant, hvis du har indkomst ved såkaldt personligt arbejde. Ved personligt arbejde forstås, at du er lønmodtager eller er aktiv i egen virksomhed, der altså vil kunne påvirke dit grundbeløb, pensionstillæg og andre ydelser som varmetillæg, tillæg til medicin, tandbehandling og lignende.

Foruden at give Udbetaling Danmark besked om din ændrede økonomiske situation, så er det naturligvis også nødvendigt at rette din forskudsopgørelse hos SKAT, hvis du påbegynder personligt arbejde ved siden af folkepensionen. I denne forbindelse kan du glæde dig over, at folkepensionister har et bundfradrag på 60.000 kroner årligt, hvilket altså vil sige, at de første 60.000 kroner som du tjener ved personligt arbejde ikke vil påvirke dit pensionstillæg.

Bør du udskyde din folkepension?

Folkepensionen består netop som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet kan umiddelbart være ens for alle folkepensionister, hvor pensionstillægget kan variere betydeligt mere for eksempelvis enlige og samlevende.

 

Grundbeløbet kan dog ændres, hvis du er aktiv i driften af din egen virksomhed og herigennem har en indkomst ved personligt arbejde. Indkomstgrænsen ved personligt arbejde sættes årligt, hvor dit grundbeløb blive sat ned, hvis du eksempelvis tjener over 305.700 kroner i 2015 via driften af egen virksomhed.

Har du en indkomst på over 531.600 kroner om året ved personligt arbejde, så kan du simpelthen ikke modtage grundbeløbet, og det kan i sådan et tilfælde være fordelagtigt at udskyde folkepensionen. Det er dog værd at bemærke endnu en gang, at grænsen varierer fra år til år, og du bør derfor holde dig opdateret hos Udbetaling Danmark, hvis du er aktiv i driften af egen virksomhed.

Ønsker du at udskyde din folkepension, så skal du blot give Udbetaling Danmark besked herom, når du udfylder folkepensionsansøgningen. Hvis du vælger denne løsning, så kan du glæde dig over, at du kan optjene hvad der kaldes en venteprocent til din folkepension.

Venteprocenten bliver omregnet til et tillæg, som du vil modtage sammen med din folkepension, når du vælger at modtage denne, og du vil altså kunne modtage et højere månedligt beløb i sidste ende. Der er dog et krav om, at du skal have minimum 750 timers arbejde på et år for at kunne optjene denne venteprocent.

 

Det kan umiddelbart være svært at gennemskue, hvilken løsning der bedst kan betale sig for dig, men der er ingen grund til at fortvivle. Du kan kontakte Udbetaling Danmark, der vil rådgive dig og hjælpe med at finde den løsning, der passer dig, dit arbejde og folkepension bedst muligt. Der er altså rig mulighed for at arbejde efter de 65 år er rundet.

Print Friendly, PDF & Email

Penjob gør det nemt at finde kvalificeret medarbejder